Hot mellemøsttrio bor i Aarhus

Li-Dinê_Newroz_video_chib

TV2 Østjylland har fundet dem, Jyllands-Posten har fundet dem, Wikipedia har fundet dem… Li Dinê er på vej frem i den nordlige del af Europa efter at have været stjerner i Mellemøsten i nogle år. Det er kurdiske Li Dinê, der er på vej frem i såvel Mellemøsten som Danmark og for den sags skyld også blogosfæren.

De seneste dages indlæg:

Li Dinê på Oplevdet – en wordpress blog om kultur. Li Dinê på kulturkulturkultur – en anden blog om kultur. Li Dinê på ElskerDans – mest om dans – men her om kurdisk dance :-). Her er noget fra mandag den 13. oktober på bloggen Fedkunst, og så har der været et to indslag fra Melting Mejlgade: et fra TV2 Østjylland her og et med klip fra TVAvisen her.

Reklamer

Letlands Roskilde Festival

I Letland er kor en bredere folkelig forankret tradition end det er i Danmark. Hele traditionen kulminerer hver år med den store lettiske kor og dansefestival, der her (i den 25. udgave) afsluttes af 14.000 sangere fra 415 kor. Heraf 79 kvindekor og 28 mandekor. Prøv lige at tjekke, hvor stort det stadion er. Og hvor stort et publikum, der er til afslutningskoncerten ‘Ligo*. Kan du undgå at få gåsehud? Nej, vel?!

Smuglyt til nyt dansk navn

Koldstart2

Vi har fundet Jacob Eriksen & Koldstart på Amazon.com. Her kan du købe og downloade pladen – dog først fra 1. marts.

Til gengæld kan man allerede nu smuglytte på nogle af de mest rørende tekster, jeg nogensinde har hørt på dansk. Du må ikke spørge, hvorfor eller hvad der gør det, men da jeg havde pløjet mig igennem Jacob Eriksens historie og en dag overværede en optagelse hvor han og Niels Christian Simmelsgård helt akustisk spillede nummeret 1000 violiner blev jeg fuldstændig mundlam. Sådan med en klump i halsen. Jeg lytter ellers aldrig til tekster, men med disse to herrer er det anderledes. Musikken understøtter nænsomt Eriksens vidunderlige og voldsomt virkelighedsnære vers. Det kan være svært at opleve sammenhængen på de små bidder, som Amazon allerede har tilgængelige, men når musikken bliver frigivet den 1. marts, så vil jeg anbefale dig at lukke dig inde og lytte til 1000 violiner. Altså hvis du kan lide store følelser fortalt i  forståelige fraser.

Der er før skrevet en del om Jacob Eriksen og Koldstart. Du kan læse mere om:

Håber, du føler dig godt opdateret. Og hvis du finder mere om bandet, så smid en kommentar i feltet herunder.

Saxo som tegneserie

Saxo Danmarks Krønike Thybo
Saxos Danmarks Krønike er udkommet som tegneserie. Danmarkshistoriens litterære fundament i den aarhusianske forfatter og kunstner, Jacob Thybos, karakteristiske streg. 1. bind på 140 sider kan købes på … ja: Saxo.com.

Læs meget mere om Krøniken her. Eller ‘like’ tegneserien og følg med på facebook.

Hyldestkoncert til Dizzy i Musikhuset tirsdag

Tirsdag den 6. november klokken 20:00 i Musikhuset i Aarhus – Rytmisk Sal:  Dizzy Mizz Lizzy-hyldest, der vil føre dig tilbage i 90′erne. Koncerten i aften indeholder 5 af Dizzy Mizz Lizzys største numre. Det bliver et flashback af de store – direkte til 90′erne.

Tim Alvin Boström har styr på det. Som ankermand i Kolding (og senere Aarhus-) bandet The Incredible Machine (T. I. M.) skabte han i begyndelsen af 00′erne det nærmeste, man kommer  en efterfølger til Dizzy Mizz Lizzy. (Prøv fx at lytte til Boströms ballade “Tomorrow” her). Oplev ham med band i aften – tirsdag den 6. november klokken 20:00, Rytmisk Sal, Musikhuset Aarhus. Læs mere på indtryk og på kulturkulturkultur.

Entré: GRATIS

Vokal/guitar: Tim Alvin Boström
Trommer: Casper Simonsen
Bas: Anders Ammitzbøll

Kaiku – de små sjove detaljers land

Kaiku er en idealistisk designerbutik i København (i kælderen på Kompagnistræde 8)- og så har de en side på nettet, hvor du kan finde alle de finurlige små unikke ting, som de store kæder først får om mange år. Tjek de sjove robotter, der i virkeligheden er puder. de koster 200,- kr. og det er egentlig ikke galt.  Sådan én vil min dreng (og mine søde små piger) helt sikkert elske.