René Magritte: La Trahison des Images (Billedernes forræderi) 1929.
Mange universitetsuddannelser hedder et eller andet fjollet, så det kun er de studerende selv, der ved hvad de læser. Hvis det endda overhovedet er tilfældet. Jeg har en bachelor i lingvistik og da mine venner og familie hørte det fik jeg mange sjove svar tilbage: “Lingvi-hvad-for-noget?”, “Nååh, logistik” og “hvorfor kalder du det ikke bare tolk?”. I løbet af de sidste tre år har jeg så endelig fået forklaret folk hvad det er jeg kan, men så startede jeg på kandidaten i kognitiv semiotik og nu er forvirringen total.
Kognitiv semiotik er studiet af menneskelig betydningsdannelse. Det er et tværfagligt studie bestående af neurovidenskab, lingvistik, filosofi, logik, kognitionsvidenskab og antropologi. Jeg interesserer mig for hvordan vi kommunikerer med hinanden og med omverdenen. Hvorfor og hvordan oplever vi noget som meningsfuldt og hvordan skaber vi selv mening for vores omgivelser. Jeg undrer mig ikke kun over hvad ting betyder, men også hvordan de betyder.
På første semester har jeg haft fokus på sproget og sprogbrug. Eksempelvis har de engelske ord bachelor (ungkarl) og spinster (pebermø) samme egenskaber (voksen, ugift) og burde derfor betyde det samme, men trods det giver de to vidt forskellige associationer når vi hører og bruger dem. Sådan er det med mange ord, billeder og betydninger.
Kognitiv semiotik er svært at konkretisere og det her er kun en lille del af hvad man kan beskæftige sig med.
Aestetikeren 